Haveboringen i udkanten af byen

Den første boring skal levere beskedne mængder til vanding af en have. Grundejeren har søgt tilladelse hos kommunen, som har tjekket, at grunden ikke ligger tæt på et vandværks kildeplads eller i et område, hvor grundvandet er særligt sårbart. Før boremaskinen kører ud, har brøndboreren kigget på boreprofiler fra naboejendomme i Jupiter-databasen og har en god idé om, hvad der venter.

Jordprøverne bekræfter billedet. Under et lag moræneler kommer smeltevandssandet, og efter nogle meter i sandet er der rigeligt vand til formålet. Filteret sættes, boringen tætnes omhyggeligt ud for lerlaget, så overfladevand ikke kan finde vej ned, og efter en dag er arbejdet færdigt. Bagefter indberettes boringen, og haveejeren har sit eget vand til næste sommer. Hele forløbet fra ansøgning til færdig boring har taget nogle uger, hvoraf det meste var ventetid på sagsbehandlingen.

Markvandingsboringen mod vest

Den anden opgave er større på alle måder. En markvandingsboring skal kunne holde en høj ydelse gennem hele vandingssæsonen, sommer efter sommer, også i de tørre år, hvor alle naboerne vander på samme tid. Tilladelsen er mere omfattende, fordi kommunen skal vurdere, hvordan indvindingen påvirker andre boringer, vandløb og natur i området.

Her er smeltevandssandet både en gave og en udfordring. De tykke sandlag omkring Kolding kan give store mængder vand, men kornstørrelsen skifter. Et lag med groft grus kan ligge over et lag med fint sand, og filteret skal passe til netop det lag, det står i. Er filteret for groft, trækker boringen sand med op. Er det for fint, begrænses ydelsen. Brøndboreren vælger derfor filter og gruskastning ud fra de jordprøver, der tages undervejs, og en prøvepumpning efter boringen viser, om den kan levere det, tilladelsen giver mulighed for. Selve boringen tager flere dage, og fra første henvendelse til færdig boring går der typisk længere tid end ved haveboringen, fordi tilladelsen kræver mere dokumentation.

Det, de har til fælles

På papiret er de to boringer vidt forskellige. Den ene er lille og enkel, den anden stor og teknisk krævende. Men de bygger på det samme grundlag. Begge kræver tilladelse, begge skal udføres af et borefirma med de rette beviser, og begge starter med den samme øvelse, nemlig at finde ud af, hvad der ligger under netop den grund.

For den, der overvejer brøndboring i Kolding eller omegnen, er det den vigtigste lære af eksemplet. Egnens geologi giver gode muligheder, men den er ikke ensartet, og to boringer med få kilometers afstand kan kræve vidt forskellige løsninger. Et kig i Jupiter-databasen og en snak med en brøndborer, der kender området, er det naturlige første skridt, uanset om det gælder en villahave eller hundrede hektar kartofler.