Kalvefoder med egne råvarer kræver styr på lager og leverancer
Egne korn- og proteinafgrøder kan indgå i kalvefoder, men det kræver mere end en opskrift at få produktionen til at fungere i hverdagen. For danske kvægproducenter handler forberedelsen især om råvareoverblik, klare blandingsplaner og koordinering med den mobile foderleverandør.
Blandingsplanen skal følge kalvenes vægtklasser
Har I kalve i flere vægtklasser, så start med at kortlægge, hvad grupperne spiser, og hvilke blandinger der skal være klar. Vægtintervallerne viser, hvordan hver blanding skal sættes sammen, og det forventede forbrug afgør, hvor meget der skal produceres pr. omgang. De ansvarlige på bedriften bør derfor have tal på antal kalve, gruppeskift og lager, inden næste blanding aftales. Så er det nemmere at adskille ændringer i selve foderplanen fra ændringer i, hvor meget der skal fremstilles. Er fodringen delt ud på flere medarbejdere, skal blandingerne have entydige navne og en klar anvendelse, så en ny leverance ikke skaber tvivl om, hvilken gruppe den hører til.
Egne råvarer skal være afklaret før blandingen
En beholdning af eget korn er ikke i sig selv et tilstrækkeligt grundlag for at fastlægge en kalveblanding. Der skal også være overblik over råvarernes indhold, tilgængelige mængder, og hvilke partier der skal bruges først. Analyser kan indgå i grundlaget for opskriften, så sammensætningen ikke alene bygger på afgrødens navn. Det gælder også, når egne proteinafgrøder som hestebønner eller lupiner ønskes anvendt, da råvarerne ikke uden videre kan erstatte hinanden i samme forhold.
Kvægproducenter kan bestille kalvefoder hos CR Foderservice med udgangspunkt i egne råvarer og blandinger tilpasset kalvenes vægtintervaller. Inden produktionen bør producenten og leverandøren have aftalt, hvilke råvarer bedriften stiller til rådighed, og hvilke øvrige ingredienser der skal indgå. Mangler der et parti på dagen, bør en ændring af opskriften være afklaret frem for at blive en tilfældig beslutning under blandingen. En fælles råvareoversigt bør derfor angive både beholdning og placering samt eventuelle partier, som endnu ikke er frigivet til den aftalte produktion. Dermed kan mangler opdages, før anlægget står på gårdspladsen.
Forarbejdning og adgangsforhold skal aftales samlet
Forarbejdningen af egne råvarer bør aftales sammen med opskriften. Valset korn til kalve er ikke blot et spørgsmål om, at kornet passerer et anlæg, men om, at den aftalte struktur kan genfindes i den færdige blanding. Producenten og operatøren bør derfor afklare ønsket forarbejdning og håndtering af de enkelte råvarer på forhånd. Ved skift mellem råvarepartier skal det samtidig være tydeligt, om der er forhold, som kræver en justering.
Den praktiske adgang til råvarerne har også betydning for arbejdsforløbet. Operatøren skal kende placeringen af lagre, aftapningssteder og det sted, hvor den færdige blanding skal afleveres. CR Foderservice arbejder med mobile blandeanlæg på danske bedrifter, og den arbejdsform kræver koordinering mellem gårdens lagerhåndtering og anlæggets besøg. En navngiven kontaktperson og klargjorte råvarer kan begrænse unødige afbrydelser, uden at bedriften behøver at ændre hele sin daglige organisering. Det bør desuden være aftalt, hvem der er til stede og kan godkende praktiske ændringer undervejs.
Lagerstyring skal forbinde blanding og daglig udfodring
Når blandingen er produceret, fortsætter planlægningen ved lageret og i den daglige udfordring. Hver blanding bør kunne identificeres med navn, produktionsdato og tiltænkt kalvegruppe. Hvis bedriften anvender særskilt startfoder til kalve, skal det holdes tydeligt adskilt fra blandinger til senere vægtklasser. Den daglige tildeling bør følge bedriftens aftalte foderplan, mens ændringer i forbruget registreres som grundlag for næste bestilling.
